Skal vi spille?

Hundenyt

Mine høns

 

Det sidste nye før 2007.

 

   
   
8. oktober 2006
Det er længe siden, jeg sidst har fået opdateret hjemmesiden, men der er sket meget med dansen siden sidst. Vi har været til dans igen i Næstved den 7. oktober og det gik rigtig godt. Vi blev nr. 7 og fik rosette og godbidder med hjem. Mums. Det var rigtig godt. Vi træner stadig "Be my life's companion" og Gitte er snart ved at kunne tekst og melodi udenad, så det varer nok ikke længe inden vi skifter over til noget andet.
Det er sjovt at træne og vi var også på kursus den 8. oktober med nogle englændere og deres hunde kan bare alt muligt.

27. maj. Dogdancingkonkurrence på Roskilde Dyrskue.

I dag dansede Gitte og jeg på Dansk Kennelklubs første konkurrence i dogdance (HTM - freestyle) på Roskilde Dyrskue. Billedet til højre viser at jeg var i topform da Gitte varmede mig op inden vi skulle i ringen.

Vi skulle danse til "Be my life's companion". Jeg har lært Gitte et helt danseprogram til alle mine tricks som passer til sangen.

Normalt giver Gitte mig nogle godbidder når jeg gør et trick godt. Meeeen, hun måtte ikke have godbidder med i ringen, så halvvejs inden i vores program stoppede jeg op og ventede på godbidden!

Så gik dansen lidt i stå....

Jeg fik nu ros alligevel og alle publikummerne klappede....

Bagefter gik vi rundt på Dyrskuet og snakkede med de andre dyr og mennesker.

 

18. maj FØDSELSDAG

I dag var det min fødselsdag og Pushkin kom og legede med mig.....

Jeg blev tre år.

 

Snowy og Pushkin holder fødselsdag 180506
19. marts

Ja, det er en rigtig danse-weekend i denne weekend. Snowy og jeg var med på danseholdet og det var sjovt at lære lidt nye tricks. Nu kan Snowy gå sidelæns : )

 

 
18. marts

Vi har været på seminar om DogDancing/ HTM. Snowy var meget interesseret i at høre sig selv, da vi fik gennemgået konkurrence reglerne. Forhåbentlig kunne de fleste høre det alligevel ; )

Det blev heldigvis bedre, da vi begyndte at arbejde med hundene. Hun ville meget gerne danse og vi fik et flot dansepar med Kirsten og hendes hund. Det var første gang, vi prøvede at sammensætte et program, så det var ikke nemt, at få to mennesker og to hunde til at danse sammen, men sjovt var det. Der var også en masse, der var virkelig gode og kunne alverdens tricks. Det var meget flot at se.

I weekenden havde vi ikke kamera med. Der var rigeligt af holde styr på, Snowy, mig selv, musikken, dansepartner, instruktør osv..så derfor bare hjemmetræningsbilleder.

5. marts '06

Anette har netop sendt os nogle meget gode billeder fra dagen i dag. Her er Klaus på slæden og Snowy ser meget glad ud. Ser flere fotos her.

5. marts '06

Slædetur. Jubiii, jeg fik lokket mine mennesker med i skoven og køre slæde sammen med en masse andre Samojede-hunde og andre trækhunde. Det var min debut som slædehund, og det var sjovt. Tænk at jeg blev rost for at trække i snoren....
De andre samojedehunde-mennesker var rigtig søde og hjalp os med hvordan vi skulle gøre.

Snowy og Gitte med slæde
Februar

Min gode veninde Emma har fået 5 smukke hvalpe. Hun var meget sammen med hvalpene i den første tid. De er nu 5 uger gamle og flere af dem er allerede solgt. De er meget søde, og nu er Emma så meget ude, at vi igen kan lege sammen.

24/1/06

Dogdancing. Jeg har fået mine mennesker med til at danse. Klaus og jeg har allerede været i TV2's Nyhederne med Dog-dance (den 14/1 kl. 19). Jeg lavede dog mest baggrundsscener.

Nu træner Gitte og jeg tit. Vi laver mange tricks og dansetrin. Menneskerne er dog ikke altid lige gode til at tolke musikken, så vi laver meget sjov.

Dansk Kennelklub har netop godkendt dog-dancing som ny hundesport i Danmark. De bruger det engelsk ord for "fri ved fod til musik" Heelwork to Music (HTM) samt "fristil" Freestyle. Jeg er ligeglad med hvad de kalder det, bare jeg kan have det sjovt med mine mennesker.

Vi laver også en masse klikkertræning, og det lige noget for mig. Det er meget nemmere at forstå menneskerne når de bruger klikker.

Gitte snakker om at vi skal tilmelde os DKK's konkurrence i HTM til maj. Det vil jeg gerne, for så kan vi træne sjove tricks inde i stuen og ude på marken. Hi, hi hi, ... dog - dance kan trænes inde i stuerne. Så endelig må jeg hoppe rundt og lave tricks inde i huset.

Læs mere om HTM på disse hjemmsider:

http://www.dogdancing.dk/

http://uk.groups.yahoo.com/group/dog-dancing-dk/

http://www.maryray.co.uk

http://www.dansk-kennel-klub.dk/992

Lige inden Nytår inviterede hesten Lotus på en travetur i sneen. Jeg skulle nok vise, hvor vi skulle løbe. Men Lotus kunne løbe hurtigere end mig i sneen.... Rid efter mig!
Jul '05 & Nytår '06. Mellem jul og nytår har vi haft besøg af Birger med hans tre hunde. Der var kommet masser af sne, så vi legede alle i lang tid på marken. Birger tog en masse flotte fotos af os.
Bagefter drak menneskerne kaffe og jeg kælede med Puskin.
Se flere fotos under menupunktet Venner.
Snowy, Kiki, Puskin og Baltazar
17. december. I dag var jeg på juletur med Samojed-klubben. Se flere flotte fotos her
7. december 2005. Så var vi en tur til stranden. Jubiii hvor jeg kan løbe... En vandtur blev det også til.  Det var lige et vejr for en samojed-hund. Så vi havde stranden for os selv. Strandtur
30. oktober 2005. I dag var vi i Bistrupskoven - Det var en rigtig god tur. Der var mange flotte farver og vi gik en lang tur i det meget flotte vejr. Dejlig efterårsdag
 
28. oktober 2005. Nu er der kommet et græskar på gårdspladsen og Snehvide (katten) benytter selvfølgelig lejligheden til at stå på det og få opmærksomhed.  Jeg rækker tunge ad hende.... Halloween.... Er det katten eller græskaret der er farlig?
 
24. oktober 2005. Tusind tak for jeres mails alle andre Samojed venner. Hvor er det dog dejligt, at få mails til Snowy. Jeg har opdateret links siden. Er der flere, der gerne vil have deres links på min hjemmeside, så send meget gerne en hilsen.

20. oktober 2005. Jeg har netop fået post idag. Mine hofter er begge A- Hofter. Det er meget godt - især hvis jeg skal have hvalpe. Mine øjne er også ok. Mine ejere vil gerne have hvalpe og jeg er også i løbetid i disse dage. Min løbetid startede for 2 dage siden, så mine ejere passer godt på, jeg ikke kommer i kontakt med hanhunde.

Det er meget svært, hvornår jeg skal møde en hanhund og hvem jeg skal møde - men umiddelbart ser det ud til at jeg må vente et år endnu. I hvert fald vil mine ejere gerne have jeg får hvalpe engang og at vi beholder en af mine døtre, så jeg har en at lege med hele tiden.

Efterår

Gitte@dykkergitte.dk